Sudare pro communi causa

Turnering

Turneringsplanen for stævnet bliver udarbejdet under hensyntagen til antallet af tilmeldte hold – der garanteres dog i alle tilfælde mindst 5 kampe.

ÅrgangRækkeSpilletid
2008/2009U10 piger og drenge2 x 15 minutter
2006/2007U12 piger og drenge2 x 15 minutter
2004/2005U14 piger og drenge2 x 20 minutter
2002/2003U16 piger og drenge2 x 20 minutter

 

TURNERINGSAFVIKLING

I forbindelse med tilmelding bliver holdene niveauopdelt.

Vi bestræber op på, at alle hold møder niveaumæssig modstand og samtidig får turneringsplanen til at gå op. Derfor forbeholder vi os retten til at flytte rundt på holdene, såfremt det bliver nødvendigt.

Der afvikles finaler og spilles bronze i A, B og C rækker, så flest mulige hold slutter af med en finaleoplevelse. Der er selvfølgelig præmier til alle 1. og 2. pladser uanset om det er i A, B eller C finalerne.

U10 og U12: Her kan man tilmelde sig i A, B eller C rækken

U14 og U16: Her kan man tilmelde sig i:

A (primært for ungdomsdivisionshold) eller

B rækken (for hold i øvrige rækker)

I alle A finaler vil en kompetent jury kåre ”Kampens spiller”.

Vi bestræber os på, at årgangene kan spille samlet og at holdene ikke skal skifte hal imellem kampene.

Ligeledes tilstræber vi, at der ikke er urimeligt lang ventetid imellem kampene.

Alle hold garanteres mindst 5 kampe i løbet af stævnet. Alle hold kommer i kamp alle 3 dage.

Der spilles efter DHF regler. HUSK kampprogrammet starter fredag kl. 9.00.

Det er muligt at stille pige- og drengehold i U10 · U12 · U14 · U16 A og B rækker, således at alle får flest mulige kampe mod modstandere på samme niveau.

Den endelige kampplan vil blive offentliggjort tættere på stævnestart.

BEMÆRK at tiden ikke stoppes undervejs i kampen, med mindre der er åbenlyst behandlingskrævende skader. Ved normale “skrub” løber uret, og vi opfordrer derfor alle trænere til at orientere spillerne om dette.

 

Alle kampene dømmes af dommere fra kreds 5.

POINTLIGHED

Hvis der er pointlighed i puljen, gælder følgende regler:

  1. Point i indbyrdes kampe
  2. Måldifference indbyrdes kampe
  3. Antal scorede mål i indbyrdes kampe
  4. Scorede mål i samtlige kampe
  5. Måldifference i samtlige kampe
  6. Lodtrækning

Der må maks. benyttes 12 spillere pr. kamp.

Holdet der står først i turneringsplanen, stiller op under uret og giver bolden op.

I øvrigt gælder DHF´s regler for de omhandlede aldersgrupper.

Se også “Turneringsregler” i menuen

Sponsor